Bare mig : )

Her tilbage ved tegnebordet kommer der mange tanker omkring hvordan jeg skal gribe det hele an i fremtiden. En af de ting jeg har tænkt rigtig meget over er hvordan jeg gerne vil fremstå som blogger, foredragsholder og mentor. Jeg startede med at være personlig blogger, hvor jeg skrev om hvordan det er at leve med 5 psykiske diagnoser i min hverdag. Siden da er jeg blevet foredragsholder og mentor. I denne proces har jeg ikke tænkt over at stoppe op og finde ud af hvordan det skulle fungere. En af de ting der er gået galt er at jeg har haft en opfattelse af hvad det vil sige at være professionel og at jeg skulle fremstå professionel som foredragsholder og Mentor. Efter at have skrevet et meget langt indlæg om det slog det mig om jeg overhovedet vidste hvad ordet betød? Jeg skrev udfra hvad det betød for mig. Så for god ordens skyld slog jeg det lige op. I Politikens Nydanske ordbog står der, høj dygtighed, højt fagligt niveau, kvalitet. Så ja det betyder hvad jeg troede. Men der står ikke noget om at man skal være distanceret eller have en facade. Hvilket jeg var overbevist om at det også betød. For den oplevelse jeg har når folk snakker om at være professionel handler det om at man ikke må lade sit privatliv påvirke sit arbejdsliv.

Jeg har indtil nu fortalt mig selv en historie om at for at være en god mentor og foredragsholder skal jeg være professionel og udstråler professionalisme. Men det er ikke let når man er startet som personlig blogger, hvor jeg ærligt har skrevet om alt i mit privatliv. Så nu når jeg sidder om tænker over alt det her kan jeg godt forstå jeg har haft meget svært ved at høre min mavefornemmelse. Eftersom det jeg sælger er ærlighed, nærhed og forståelse og mest af alt mig er der ikke mulighed for distance og facade.

Hele mit koncept bygger på ærlighed og at der ikke er noget der skal gemmes væk. Jeg kan ikke sidde og råde om ærlighed, hvis jeg ved at fem minutter før der kommer en kunde ind af min dør, går jeg desperat rundt og skubber beskidt vasketøj og opvask ind i skabe og ned i skuffer. At jeg lægger ekstra makeup for at skjule de sorte render under øjnene, skjuler madpletterne under et tørklæde, gemmer det fedtede hår under en hat og sætter en facade af overskud og balance på mit ansigt. Eller at jeg altid kommer en halv time for tidligt til mine foredrag, vel vidende at det har været på bekostning af to ulykkelige børn, som har haft en lortemorgen fordi mor skal på arbejde.

Før jeg sådan rigtig startede professionelt op og jeg slet ikke tænkte over det og bare var mig, hvor det ikke betød noget om jeg havde en god eller dårlig dag har været de bedste foredrag og de bedste sessioner. For den reaktion der kommer på at jeg er ærlig omkring både kaos, orden, en god dag, en dårlig dag er helt speciel. Den gør noget som jeg ikke kan når jeg prøver at skjule alt det jeg tror der gør mig uprofessionel. Jeg har i denne periode måtte indse at ja der er masser af kaos, rod og dårlig dage her hos mig og at jeg er den der skriver ærligt om det på min personlig blog samtidig med at jeg er mentor og foredragsholder. Og at det faktum at jeg er personlig blogger ikke gør mig uprofessionel.

Så konklusionen er at distance/facade ikke virker for mig. Det gør mig ikke professionel, det gør mig uprofessionel. Når jeg har en klient der bliver er ked af det og begynder at græde kan jeg ikke blive siddende i min stol. Jeg er en krammer og får tit tårer i øjnene selv, jeg bliver enormt berørt, for jeg kender de følelser der har sat tårene igang, jeg har selv oplevet dem. Mine foredrag er lange for jeg bruger mange ord. Jeg kommer tit ud på et sidespor fordi der der er en der har stillet et rigtig godt spørgsmål. Jeg kommer ikke i uniform. Jeg kommer i det jeg havde lyst til at tage på om morgenen og nogle gang har jeg et barn under armen. Jeg ved godt der vil være mange der synes det er uprofessionelt, men så er det bare ikke mig der skal hjælpe dem. Både som mennesker, mentor og foredragsholder fungerer jeg bedst når jeg ikke forsøger at være andet end mig og selvom det er svært at praktisere i virkeligheden må det være målet. Så fra nu af vil jeg finde ro i at jeg rent faktisk er professionel for jeg ved at det jeg laver er af høj kvalitet og at jeg er god til det jeg laver. At vi som samfund er kommet til at tildele ordet professionel en mening som slet ikke hører til, vil jeg ikke længere være en del af.

Fie Bjørnholt-Schou