Nu hvor jeg forsøger at være en så sand en udgave af mig selv som jeg på nuværende tidspunkt har mod til, har jeg kaste mig ud i at være frivillig. Det er en ting jeg gerne har ville gøre længe og da Mødrehjælpen åbnede en ny butik i Nykøbing Falster har jeg meldt mig der. Jeg har nu været der nogle gange og det er rigtig hyggeligt.
Jeg er selvfølgelig blevet udfordret på om det nu var en god ide at forpligte mig til det? Og det kan jeg jo hverken svare ja eller nej til endnu. Det er noget tiden må vise. Det jeg lære her er at holde fast i at det følelse rigtig i min mave. At det er rigtigt for mig. At det give mig en god følelse og tilføre overskud i mit liv. Jeg har en tendens til at afskrive ting jeg gerne vil, fordi jeg fortælle mig selv en historie om at det kan jeg ikke overskue. At det vil gøre mig endnu mere træt og tappe mig for overskud.
Men virkelighed en en anden. For når jeg kommer hjem torsdag eftermiddag er jeg fyldt med overskud. Det at være frivillig, at gøre noget uden at jeg personligt får noget igen, gør at jeg rent faktisk får en masse igen. Jeg møder en masse forskellige mennesker som jeg ellers aldrig havde mødt. Og eftersom mange af de andre frivillige er pensionister, er der så meget viden som jeg har fri adgang til, hvis jeg ikke er bange for at spørge. Interessen for hvad jeg laver er også fantastisk og at blive mødt af glæde for at man vil være med til projektet på lige fod med de andre er så dejlig at opleve.
Jeg kan mærke at jeg lærer rigtig meget om mig selv og om mennesker i mit møde med andre. Og det gør mig især klogere på mig selv og hvordan jeg reagerer på andres reaktion på mig. Jeg kan mærke at når jeg har modet til at være mig, er reaktionen god, men når jeg vakler og ikke rigtig er til stede er reaktionen knap så god. Jeg lærer brugbare redskaber som jeg kan bruge i mit arbejde. Så beslutningen om at give tilbage, har været rigtig god.
Fie Bjørnholt-Schou
