Hvordan følels det?
Tomhedsfølelsen kan beskrives på mange forskellige måder. Nogle beskriver den som en knude i maven, der ikke tillader dem at føle. Andre beskriver det som at føle sig død indeni eller at de ikke kan mærke noget, at de er følelsesløse.
Følelsen af tomhed opstår ofte fordi den psykiske smerte er så stor, at man ikke længere kan overskue at føle noget. Jeg husker den som at være i orkanens øje, et sted hvor der var tomhed og stilhed.
Svært at snakke om
Både fysisk og psykisk smerte kan nå til et punkt, hvor det slår over i følelsesløshed, som nogle også beskriver som tomhed. Det kan være rigtig svært at forholde sig til, at man nogle gange føler SÅ meget, at man ikke kan være i det og andre gange føler man overhovedet ikke noget som helst. Det er svært at snakke om og fortælle om, fordi det lyder SÅ underligt, også for en selv. Man kan hurtig komme til at føle sig totalt crazy.
Men det er komplekst at kæmpe med en selvskadende adfærd. Der er rigtig mange følelser i spil hele tiden. Der er uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer og ofte en dårlig mestringsevne.
Tomhedsfølelsen kan hurtig komme til at føles som en lettelse, en ven, men den forhindrer forbindelsen til alle følelser, ikke kun dem, der er svære.
Jeg forstår det
Jeg har fuld forståelse for, at det til tider kan føles som den eneste løsning. Men hvis man forhindrer adgang til de svære følelser, forhindrer man også forbindelsen til andre følelser. De følelser som bringer håb, glæde, lykke, lys og meget andet. Uden dem er det svært at finde lysten til at fortsætte eller en grund til at tro på, at der nogensinde er noget der vil blive anderledes. Men det vil blive anderledes, uanset hvor usandsynligt det kan føles.
Det er ikke umuligt
Det er ikke umuligt at lære at håndtere de svære følelser, det er ikke umuligt at ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, det er ikke umuligt at komme ud af tomheden og skabe en god forbindelse til både de gode og de svære følelser. Det er ikke umuligt at få det liv, man gerne vil have.
Hvis man først får en bevidsthed om hvad tomheden også kan være, er det lettere at acceptere at den ikke nødvendigvis altid er en ven, selvom den tilbyder et frirum af ingen smerte. Accepten af dette kan være en stor hjælp til langsomt at begynde at tro på, at alting kan blive anderledes, og at man ikke er alene, at der er andre, som gennemgår noget lignende.
