Livet er værd at leve!
Livet er værd at leve, også selvom det er svært lige nu og du hele tiden græder og har det svært. Hvis du tænker om der overhovedet var nogen der ville lægge mærke til det, hvis du bare ikke var her en dag, så er svaret at det er der. Det ville der, være nogen der lagde mærke til. Og de ville IKKE holde en fest eller ånde lettet op fordi du ikke var her længere.
Selvskade
SELVSKADE er noget man er ramt af. Derfor er det også noget man kan komme af med. Selvskade som overlevelsesstrategi er en fornuftig reaktion på vanvittige og uoverskuelige omstændigheder. Selvskade handler ikke om hvad der er galt med dig. Men om hvad det er, der er sket med dig. Hvad det er du har oplevet eller været udsat for. Jeg har sagt det før. Der er IKKE nogen der bliver født som selvskader.
Du er ikke alene
Livet er værd at leve. Og det er der mange tidligere selvskader som er bevis på. Jeg er selv en af dem. Du er ikke alene om tankerne og du er ikke alene om at være ramt af selvskade. DU ER IKKE ALENE.