En flodbølge af tanker og følelser
Når en flodbølge af tanker og følelser som, ensomhed, fortvivlelse, vrede, tomhed, og selvhad langsom begynder at hæver sig over en, bliver man ramt af desperation. For man ved, at lige meget, hvad man gør, har man ikke muligheden for at forhindre, at den vælter ned over en.
Når spændingen i kroppen og hovedet stiger, er det svært at kæmpe imod selvskaden. Selvskadens vilje er dominerende og stærk. Den selvskadende adfærd fylder en med negative tanker og følelser som. Der er ikke nogen, der kan lide dig, du duer ikke til noget overhovedet, du er forkert og ulækker. Og der aldrig noget, der vil blive anderledes. Alle de negative tanker og følelser går i selvsving, og og bliver til sidst uudholdelig.
Tanker og følelser
Når ens tanker og følelser bliver ukontrollerbare og overvældende, bliver den metale smerte meget voldsom. Rigtig mange oplever, at den eneste måde de kan få det til at holde op, er ved at gøre skade på sig selv.
Spændingen/flodbølgen kan opleves og beskrives på mange forskellige måder, fordi selvsskader er unikke mennesker med deres helt egne historier, med deres egne motiver og deres egne reaktions-, handle- og adfærdsmønstre. De fleste beskriver dog på den ene eller anden måde, at de oplever, at der ikke er nogen anden måde at få spændingen/flodbølgen til at stoppe på.
Bevidsthed
De fleste selvskade har også en bevidsthed om, at den selvskadende handling kun giver en kortvarig lettelse. Men fordi det er den eneste måde, de kan findes bare en smule fred på. Konkludere de gang på gang at det er den eneste løsning. Der skabes derved en metal afhængighed af at føle fred, og der skabes også en fysisk afhængighed, da der især ved direkte selvskade udløses et endorfinkick, hver gang man skader sig selv.
Min egen oplevelses
Jeg kan huske fra mig selv, at jeg hver gang, jeg skar i mig selv, håbede jeg, at jeg denne gang ville være istand til at holde fast i det lettelses tidsrum, som selvskaden skabte. At jeg denne gang ville være i stand til at blive i mit fristed. Et fristed som befandt sig uden for tid og rum.
Det forsvandt dog altid fra mig igen, og så var jeg igen tilbage i flodbølgen fyldt med alle de samme tanker og følelser. Det var ensomt at være fanget i dette evige uendelige mønster.
En selvforstærkende proces
Den selvskadende adfærd bliver en selvforstærkende proces, fordi de fleste oplever endnu flere svære tanker og følelser på den anden siden af selvskaden. Man føler nu også skam, skyld og fortrydelse, og så starter det hele på ny. Du duer ikke til noget, du er ulækker, du er ynkelig, du er ligegyldig, du er…… Og flodbølgen af tanker og følelser begynder langsom at hæve sig over en igen.
Stadig et tabubelagt emne
Jeg mener, at fordi selvskade stadig i dag er, et tabubelagt emne. Er der rigtig mange, der ikke ved, hvordan de skal reagere på selvskadende adfærd. Der findes mange misforstået og mange mangelfulde holdninger om, hvad selvskade er, og hvad det ikke er. Og der eksisterer mange myter om selvskade.
Den generalle samfundsholdning til selvskade har stor betydning, når det for første gang går op for et menneske, at de gør skade på sig selv, på den ene eller anden måde. For deres egen første reaktion på den selvskadende adfærd udspringer fra samfundsholdningen. Rigtig mange reagere med selv forargelse, fordi de tro selvskade er noget grimt som skal gennems væk og ikke snakkes om. Og at det er noget du er alene om.
Oplysning
Oplysning og aftabuisering er utrolig vigtigt. Selvskade er noget, man bliver ramt af, og derfor kan man også komme af med den igen. Selvskade som en overlevelsestrategi/copingstrategi en fornuftig reaktion på vanvittige omstændigheder. Mennesker, der er ramt af selvskade, skal mødes med en grundlæggende accept af, at de håndterer omstændighederne i deres liv, så godt som de kan. Der skal og må ikke tilføres endnu flere spændinger fra mangelfulde og uoplyste omgivelserne.
Læs om min rådgivning.
Læs om mine foredrag.
