Klokken er 21:25 en torsdag aften og jeg har i dag afsluttet min 3. dag på Startup masterclass og virkeligheden har lige ramt mig. Jeg har lige gået og små tudet over at min mand ikke lige havde ordnet de ting som jeg havde forventet, mens jeg lagde børn. Jeg havde mest af alt lyst til at råbe og skrige af ham, følte mig meget uretfærdigt behandlet og syntes på ingen måde han forstår hvor meget det kræver af mig at jeg skal lære at forholde mig til alle de her nye ting og udfordringer. Jeg synes faktisk at han er en smule egoistisk.

Denne følelse sætter så gang i følgene tankemønster. Continue reading “En sen torsdag aften” →

Efter 3 uger med influenza og syge børn er overskuddet ikke så stort og jeg kan mærke at jeg har svært ved at se positivt på tingene. Det er mega irriterende at der skal så lidt til før jeg kommer ud af balance og det skræmmer mig hvor hurtigt at mine mørke tankemønster melder sin ankomst og hvor tiltrukket jeg bliver af dem. Jeg skal virkelig bruge alle mine mentale kræfter på ikke at lade mig synke ned i dem. Tanken om bare at give efter er meget tiltrækkende. For det at være glad, have overskud og være positiv, puha det er til tider meget udmattede. Continue reading “Jeg danser en lille dans med mine dæmoner” →

Der er næsten gået et år siden jeg har skrevet noget sidst. Jeg har skrevet mange indlæg, der er bare ikke nogen af dem, jeg har følt jeg kunne bruge. Jeg har haft utrolig svært ved at finde de rigtige ord til at beskrive hvad det er der foregår indeni mig. Nogle vil nok kalde det, jeg har været igennem, en midtvejskrise, et breakdown, en depression etc. Jeg vil kalde det at jeg blev tvunget til at blive bevidst om hvem jeg er af omstændigheder som jeg ingen kontrol havde over og det har været en spændende rejse ind i det ukendte.

Det hele blev sat igang da vi sidste år i februar mistede vores lille baby (jeg aborterede i uge 15/16). Den oplevelse satte en lavine i gang, som jeg på ingen måde kunne have forudset effekten af, hverken på mig selv eller mit liv. Continue reading “Stormen har lagt sig igen!” →

Lige før jul måtte jeg indse at jeg var gået 4 dage over min første menstruationsdag. Det var ikke noget jeg/vi havde planlagt og jeg håbede til det sidste at der ikke ville komme to streger frem, når jeg tog en graviditetstest. Men det gjorde der. Jeg var gravid.

Jeg kunne slet ikke overskue tanken om en baby til. Eller det er ikke rigtigt for jeg kunne godt overskue en baby til, jeg kunne ikke overskue en graviditet til. Min sidste graviditet var frygtelig, virkelig frygtelig og mit efterforløb med svangerskabsforgiftning var heller ikke sjovt. Så min første tanke var “PIS” da jeg så de to streger. Continue reading “Først var vi 2, så blev vi 3, så blev 4 og nu bliver vi 5 og så ikke alligevel.” →

Der er nogle år som får større betydning for ens liv end andre. Jeg og min familie har lige været igennem sådan et år. Som nogle af jer måske kan huske gik min mand Kaare ned med stress i november 2016. Vi havde lige fået barn nummer 2 i august, så da han kom hjem en onsdag aften og ikke kunne mere, må jeg ærligt indrømme at jeg ikke helt viste hvad jeg skulle gøre. Der stod jeg med en lille ny baby, var ikke selv kommet mig over min svangerskabforgiftning, havde stadig problemer med blodtryk og lever tal og der var også Theo. Der var helt sikkert 1 sekund eller 2, hvor jeg tænkte at det bare ikke var nu det skulle ske, at han måtte tage sig sammen og bare forsætte selv om han ikke kunne mere. Continue reading “2017” →

Nu hvor jeg forsøger at være en så sand en udgave af mig selv som jeg på nuværende tidspunkt har mod til, har jeg kaste mig ud i at være frivillig. Det er en ting jeg gerne har ville gøre længe og da Mødrehjælpen åbnede en ny butik i Nykøbing Falster har jeg meldt mig der. Jeg har nu været der nogle gange og det er rigtig hyggeligt.

Jeg er selvfølgelig blevet udfordret på om det nu var en god ide at forpligte mig til det? Og det kan jeg jo hverken svare ja eller nej til endnu. Det er noget tiden må vise. Det jeg lære her er at holde fast i at det følelse rigtig i min mave. At det er rigtigt for mig. At det give mig en god følelse og tilføre overskud i mit liv. Continue reading “Pay it forward” →

Der er tændt op i brandeovnen for første gang i år og det er mandag. Jeg kan mærke at jeg har en ro i mig selv lige nu som føles rigtig god. Jeg har længe gået og tænkt at jeg gerne vil kalde min blog noget andet end “Blog”. Jeg synes ikke længere at dækker det jeg gerne vil med den. Jeg vil skabe et sted som passer til mig og det jeg laver, som er noget mere end en personlig blog. Jeg har dog ikke kunne finde på et navn der var rigtigt. Derfor kommer den, indtil det rigtig navn kommer til mig, til at hedde IkkeEnBlog. I er alle velkomne til at komme med feedback og forslag 🙂

Fie Bjørnholt-Schou

Det var en rigtig god oplevelse at få taget billeder og nu er de endelig kommet på både hjemmeside og facebook. Jeg er selv rigtig glad for dem. De har fanget det jeg gerne ville have, et realistiske billede af mig. For mig var det vigtigt at det blev billeder der viste mig og ikke en urealistisk udgave af mig. Og med hele den proces jeg lige har været igennem er det helt dejligt nu at kunne afslutte det med nogle dejlige billeder af bare mig 😉 Continue reading “Nye billeder” →

Her tilbage ved tegnebordet kommer der mange tanker omkring hvordan jeg skal gribe det hele an i fremtiden. En af de ting jeg har tænkt rigtig meget over er hvordan jeg gerne vil fremstå som blogger, foredragsholder og mentor. Jeg startede med at være personlig blogger, hvor jeg skrev om hvordan det er at leve med 5 psykiske diagnoser i min hverdag. Siden da er jeg blevet foredragsholder og mentor. I denne proces har jeg ikke tænkt over at stoppe op og finde ud af hvordan det skulle fungere. Continue reading “Bare mig : )” →

Jeg har sat mig tilbage til tegnebordet og prøver at finde ud af hvordan jeg skal bruger de redskaber jeg har til rådighed og i det hele taget prøver at finde så meget ro i mig selv at jeg kan høre hvad min mavefornemmelse fortæller mig. Mens jeg sidder her og kigger ud på min dejlige udsigt i min sofa men computeren på skødet og en dejlige romantiske julefilm kørene på fjernsynet bliver jeg ved med at høre disse ord som kommer fra en tejneserie som Theo ser rigtig meget lige for tiden. Continue reading “Hjælp fra et sjov sted!” →