ForkertCrazyogGlad

Mine grønne gummistøvler

Det er virkelig svært at skulle starte en forretning op fra bunden. Det er et par skridt frem og så 10 tilbage. Der er mange udfordringer hele tiden. Det er ikke helt let for selvtilliden og jeg må ærligt indrømme at mine gamle tankemønster om ikke at være god nok og at jeg aldrig blive til noget er meget udfordret. Det er ikke så let at blive ved med at tro på at det nok skal lykkes. Continue reading “Mine grønne gummistøvler”

Hvem er hende Theos mor?

Jeg vil lige følge op på mit vlog indlæg fra onsdag. Gennem mit arbejde møder jeg forældre som har det svært i mødet med andre forældre. For det kan være rigtig svært ikke at tænke over hvad de tænker om hvilken mor/far man er. Tænker de at man er dårlig til det? At man slet ikke burde have fået børn o.s.v. På en dårlig dag kan det at skulle hente eller aflevere sit barn være en udfordring i sig selv. Continue reading “Hvem er hende Theos mor?”

Fake it til you make it

Nogle gange er det virkelig svært at skrive ned hvad det er jeg har på hjerte. Jeg har prøvet at skrive et indlæg siden mandag og der ligger nu fem indlæg som aldrig kommer til at se dagens lys. Nu er jeg jo mig, så jeg har selvfølgelig prøvet at finde ud af hvad det handler om. Og jeg er kommet frem til dette.

Jeg bliver tit spurgt hvor jeg får modet fra? Og jeg kan godt forstå at jeg udefra ser modig ud. Og at det jeg har gjort indtil nu også udefra kan opfattes som modigt. Men det har faktisk ikke krævet så meget mod, hvis jeg skal være helt ærlig. Continue reading “Fake it til you make it”

Min gnist er blevet tæt igen

Jeg brænder for at hjælpe andre mere end jeg brænder for noget andet. At være Mentor og foredragsholder giver mig noget, der ikke er noget andet, som kan give mig. Det er et kald for mig. Jeg ser det som et privilegium, hvis jeg er så heldig at jeg en dag kan komme til at leve af at give min viden og mine erfaringer videre til andre. Continue reading “Min gnist er blevet tæt igen”

Redningsbåd

Det er længe siden igen. På trods af at hver gang det sker så lover jeg mig selv at det ikke må ske igen, så sker det. Jeg drukner mig selv i frygt, angst, selvhad og selvmedlidenhed. Det er ikke godt for mig eller min familie. Men det sker gang på gang.

Denne gang blev det udløst af at min egen selv profesi gik i opfyldelse da jeg blev 40 her for et stykke tid siden. Jeg har i mange år sagt at min største frygt var at blive 40 og være uddannet til ingenting og have opnået ingenting. Continue reading “Redningsbåd”

Kan man leve af self-loathing og kaffe?

Når jeg bliver ved med at gå i ring og gå i ring, når jeg til et punkt hvor jeg bare bliver så træt og sur på alt og intet. Lige nu har jeg bare lyst til at smadre alt omkring mig eller slå noget/nogen meget hårdt. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg bliver ved med at dyrke denne self-loathing og manglende tro på mig selv. Continue reading “Kan man leve af self-loathing og kaffe?”

Meget tæt på. Del 2

Mit sidste indlæg Meget tæt på. del 1, fik mig til at tænke på, at jeg altid skriver om, at jeg er kommet godt igennem en udfordring. men det har ikke altid været sådan.

Det har taget mig 18 år at nå til hvor jeg er i dag. Jeg blev syg da jeg var 21 og blev akut indlagt første gang da jeg var 25. I dag er jeg 39.

Det har været 1 skridt frem og 5 tilbage. Jeg har haft mange mange nederlag. Der har været tidspunkter hvor Mørket (mine diagnoser) har været så voldsomt, at jeg overhovedet ikke kunne se en udvej. Continue reading “Meget tæt på. Del 2”

Meget tæt på. Del 1

Jeg sidder i mørket på en madras i stuen. Jeg kan høre hvordan min mand kæmper ovenpå med at trøste vores store dreng som har skoldkopper. Han græder og græder og kan slet ikke finde ro. Min baby liggger i mine arme og græder med feber og snot i hele hovedet. Han nåede lige at have 3 raske dage efter to uger med skoldkopper inden han blev syg igen. Jeg har selv næsten 40 i feber, ondt i halsen og kan ikke længere huske hvornår jeg sidst har sovet. Continue reading “Meget tæt på. Del 1”

Nu er jeg virkelig klar til det næste bjerg

Der sker noget helt magisk når man går i proces og føler man er det helt rigtige sted i livet. Den følelse af at alt hvad der er sket ind til nu har ført til lige præcis det her punkt i ens liv. I mit liv har der været tidspunkter hvor jeg aldrig ville have troet på jeg nogensinde ville komme til det punkt jeg er nu. Tidspunkter hvor der ikke har været andet end mørke Continue reading “Nu er jeg virkelig klar til det næste bjerg”