Selvskade kan enten være direkte selvskade eller indirekte selvskade.
–Direkte selvskade er en selvpåført skade, som er udført med vilje og med hensigten at skade sig selv, som for eksempel cutting.
–Indirekte selvskade er når skaden ikke sker direkte i forbindelse med adfærden, men som har en uforusigelig langtidskonsekvens som for eksempel en spiseforstyrrelse.
Mit barn skærer i sig selv
Kender du følelsen af ikke at vide, hvad du skal gøre? Kender du følelsen af ikke at vide, hvordan du skal reagere? Ved du også, hvordan det føles, når følelser som skam, skyld, tvivl, selvbebrejdelse og afmagt melder sig? Måske synes du, at det er svært at forstå, at der har været behov for at skjule noget for dig/jer. At et menneske, som du holder af, ikke har turde fortælle dig/jer, hvordan de har det indeni? Tænker du? Mit barn skærer i sig selv eller mit barn har en spiseforstyrrelse.
-Der er hjælp at hente med selvskaderådgivning
- Du får muligheden for at få en dybere forståelse for, hvad det er, der sker, og hvilken betydning det har for et menneske, når det er ramt af selvskadende adfærd.
- Du får en forståelse for hvor vigtig en rolle du spiller i den relation, I har til hinanden.
- Du får redskaberne til at opdage hvem dit barn, kæreste, ægtefælle eller barnebarn er og hvordan du gennem målrettet dialog kan hjælpe til med at styrke deres livsmod, håb og en ny forbundethedsfølelse med dig og verden.
- Du får et sted, hvor det er helt ok at sige alt det ukonstruktive højt. Hvor det er ok at sige, at det bare er f**king uforståeligt, at nogen skærer i sig selv, ikke vil spise, kaster alt op eller bare bliver ved med at spise. Et sted, hvor det er helt okay at sige højt, hvorfor de ikke bare kan holde op, og hvor stærke følelser kan få afløb og blive formet til den styrke og den viden, der skal til for at hjælpe.
Pårørende kæmper også med svære følelser
Som forældre, kæreste, ægtefælle, ven/veninde eller en anden form for pårørende er man i høj grad involveret i den selvskadendes univers. Det er ikke kun den selvskadende, der kæmper med svære følelser. Det gør du som pårørende også. Som pårørende har man det sjældent bedre, end de tillader. Når de har det godt, har alle det godt, og når de har det skidt, har alle det skidt.
Hvis du nogle gange føler, at du bliver manipuleret, styret og fanget i den selvskadendes univers, er du ikke alene. Der er mange svære og opslidende følelser at skulle forholde sig til. Ofte kommer pårørende også til at føle skyld og skam over de følelser, de har. Det er ikke usandsynligt, at du også synes, det er svært at prioritere, at du selv får hjælp. Derfor anser jeg det for nødvendigt at slå fast, at det er fuldstændig ligesom med iltmasker på et fly. Du skal selv tage masken på, før du hjælper andre. For det er hårdt at være en del af en selvskaders univers.
Hvad skal jeg gøre?
Fordi mange pårørende ikke ved, hvad de skal stille op, og hvordan de skal reagere, bliver stemningen ofte meget anspændt. Det er opslidende og fører ofte til udbrændthed, som hverken gavner den pårørende eller den, der selvskader. At hjælpe èn der kæmper med selvskade, kræver overskud og masser af tålmodighed.
Grænser og krav
Min erfaring er, at der er to ting, som mange pårørende kæmper med. For det første er det svært at sætte grænser og stille krav, da mange bliver bange for at presse den selvskadende for meget. Det er noget af det første, vi snakker om. Jeg forklarer, hvorfor netop grænser og krav er lig med kærlighed. Og at det derfor er noget af det allervigtigste, når det handler om at hjælpe den selvskadende til at få en ny forbundethed med dig og verden.
Den tætte relation er vigtig
Da hvert eneste menneske er unikt, er hver eneste relation også unik. Relationen mellem forældre og barn er dybere og mere kompleks end nogen anden relation. For der er ikke noget enkelt eller forudsigeligt i at indgå i en relation med sit barn. Det er vigtigt, at du som forældre, ægtefælle, kæreste, ven/veninde eller en anden form for pårørende bliver bevidst om, at al interaktion I har med hinanden, påvirker den, der er ramt af en selvskadende adfærd.
En proces
Som pårørende er det en proces at acceptere og anerkende sin egen rolle i relationen og blive bevidst om, at tingene ikke nødvendigvis er, som man troede. Især når det kommer til forældre-barn-relationen, er det vigtigt at erkende, at det både er de ord du siger højt, de ansigtsudtryk du laver og alt det nonverbale, der skaber barnets identitet. Din adfærd betyder noget for det, dit barn bærer med sig gennem livet. Hvad du gør og hvordan du gør det har afgørende betydning. Det er altafgørende for dit barn og jeres relation, at du bliver bevidst om din egen rolle og de ting du har med dig, som påvirker den måde, du agerer på, når det kommer til dit barn.
Det har samme afgørende betydning, om du er ægtefælle, kæreste, ven/veninde eller en anden form for pårørende.
Vil du høre mere?
Hvis du har lyst til at høre mere, så ring til mig eller send mig en mail. Jeg har åbent for rådgivning efter aftale, også om aftenen og i weekender. Alle skal have mulighed for at få hjælp. Så jeg har åbent, når du har tid.
Læs mere om min rådgivning.
Læs om mine foredrag om selvskade.